De Mahlerske huse i Sct. Bendtsgade i Ringsted

Ringsted Idrætsforenings fodboldvenner har udgivet den afbildede folder. Teksten er trykt på et dobbelt ark karton, med Anne Skottes billede på forsiden og historien trykt indvendigt. Vi formoder, at man har kunnet købe historien og billedet som støtte til foreningens aktiviteter.

Der er hverken pris eller årstal på arket, men et af de involverede firmaer gik konkurs den 10. januar 1992, så det er i hvert fald mindst tyve år gammelt.

Forfatteren Laurits Kjær-Hansen, er måske identisk med den kendte slægtsforsker fra Samsø. I hvert fald er han den eneste Laurits Kjær-Hansen, der dukker op ved en hurtig googling. Han døde i 2008 i en alder af 91 år. At dømme efter tegnsætningen (fx brug af semikolon) i forfatterens egen tekst, er der tale om en person, der heller ikke var helt ung da teksten blev skrevet.


Udgivet af RIFs Fodboldvenner
Tekst: Laurits Kjær-Hansen
Layout: Reklamekontakt, Ringsted
Tegning: Anne Skotte
Tryk: A-9 ApS, Ringsted


AnneSkotteSH.png

I Skøde- og Panteprotokollen for Ringsted Købstad findes følgende indført: Jeg Peder Johansen Neergaard til Ringsted Kloster sælger og skøder herved til hans Majestæt Kongen et mig tilhørende Huus som hidtil har været brugt af Consumtions Betjenten ved Vestre Accise Bom i Ringsted, hvortil er lagt 2 Favne Jord fra Huuset at overgaa den til Vænget hørende Side i Følge medfølgende Opmaalings Attest Forlydende; Da mig er udbetalt den bestemte Kiøbesumma 250 Rdl, skriver Toe Hundrede og Halvtredsindetyve Rigsdaler, saa kiendes for mig og Arvinger ingen videre Rettighed at have til ovenmeldte Eiendom, men samme tilhører Hans Majestæt som jeg fuldkommen skal holde fri for al Vanhiemmel. – Dette mit Skiøde kan læses og Protocolleres udem mig hertil Varsel at give. Ringsted Kloster d. 5. Februar 1798. Dette til Bekræftelse under min Haand og Segl. P.J. Neergaard

Dette hus havde Neergaard købt af Borger og indvaaner i Ringsted Jesper Nissen den 3. januar 1747; en af de tidligere godsejere havde tilladt husets opførelse på klostergrunden.

Accisen var oprindelig både en indførselstold på fremmede varer, særlig drikkevarer, og en indenlands nærings- og forbrugsafgift, men efterhånden ændredes begrebet accise til kun at omfatte en havenafgit ved søværts indførsel, mendens nærings- og forbrugsafgifterne tilligemed forskellige skatter sammenfattes under betegnelsen Konsumtion.

I 1657 blev der udstedet en forordning om konsumtions-kvæg og tiendeskat, græsningspenge, stempelskat og – trods borgerskabets modstand – en portkomumtion. Disse skatter og afgifer ændredes, ognye kom til såsom milepenge, kopulationsafgift, hvoerefter borgere ved deres bryllup måtte betale 4, bønder 1 rdl., formalingsafgift som skulle betales ved såvel kornets transport ud af byen som ved returnering af melet, slagteskat o.s.v. Afgifter og skatter skulle erlægges ved “Ciseboden”, vin og ølaccisen ved toldboden. I 1797 kom en toldfororedning, der bestod intil 1851, da den ophævedes ved lov.

I Ringsted var der tre konsumtionsboder beliggende ved byens tre indkørselsveje, Sct. Hansgade, Nørregade og Sct. Bendtsgade også kaldet Vestre Bom. Ved disse var der foruden de behøringe toldbetjente ansat port-, bom- og patruljebetjente, komsumtionsinspektør og konsumtionskasserer. Et virksomt liv udspillede sig ved disse boder ikke mindst på torve- og markedsdage, og forsøgene på at narre de meget agtpågivne toldbetjente for at slippe for den upopulære ciseafgift var mange. Der skulle også erlægges en afgift, når den vejfarende passerede byens bomme: Ridende 2, kørende 4 og større vogne 8 skilling.

Om det lille røde hus af de såkaldte Mahlerske huse ved vi, at det har været konsumtionsbod til lovens ophævelse i 1851, vel endda lige fra købet i 1798 idet det, såvidt det kan konstateres, undgik brandskade, da klosteret i 1806 gik op i luer. Kapellanen Adolf Pedersen, der har givet en udførlig skildring af branden, nævner de to ejendomme Klokkerboligen og Postgaarden i Sct. Bendtsgade, der udbrændte, ligesom kirken blev slemt beskadiget; heller ikke brandtaksationerne nævner om skade på huset. Brandtaksationsforretningen i Sct. Bendtsgade: Aar 1815 d. 31. Januar taxeret Vestre Konsumtionsbom som af Konsumtions Inspektiøren er begiert indlemmet udi Byens Brandassuranse, skiøndt den egentlig ligger på Klostrets Grund; et Vaaningshuus med Gavl i Østre og Vestre Side, bestaaende af 7 Fag, hvoraf de 5 Fag er opført af Egebindingsværk og murede Vægge, med Straatag over 5 Fag, Straatag spisekammer, Forstue, Døre Brændehuus, med en Jernbilæggerovn, en Skorsteen fra grunden, Loft over 5 Fag og Bræddegulv i Stuen, et liden Lokum i Gaarden beklædt med Brædder og Straatag. Denne størrelse havde huset til 1852, da der yderligere blev takseret en tilbygning med een etage 7 fag langt. L. L. Mahler er ejer.

På Sct. Bendts kirkegård tæt ved rådhusets vestre side, findes en gravsten med indskriften Hans Christian Mahler fød 21. April 1763 død 25. Januar 1824. I den Tid Tjent Hans Majestæt i 9 Aar som Tolder i Norge og 16 Aar som Toldkasserer i Ringsted; hans kone døde den 26. februar 1829, men hendes navn er ikke påført.

Den 13. oktober 1851 erhverver Lassenius Listo Mahler ejendommen ved auktion; han var borger og skomager og boede i Sct. Hansgade, fik borgerskab i 1833. Han overdrage ejendommen til sin søn murersvend, senere mester, den 24. marts 1865. L. L. Mahler døde i 1879, hans hustru Johanne Marie Neergaard i 1881. Sønnen, murermester Laurits Høegh Neergaard Mahler var ejer af husene til 1922, da han overdrog dem til Sct. Bendts kirke for 15.000 kr. Han og hans hustru skulle have vederlagsfri bopæl i lejligheden til deres dages ende, han døde den 14. april 1923 84 år gammel, hans hustru Regine Martine Vilhelmine Mahler, født Becker, døde i 1934.

I sommeren 1963 frygtede mange, at de Mahlerske huses dage var talte; det råde hus havde slået lange revner. Sundhedskommissionen havde beset husene og det røde hus med de 2 lejligheder blev erklæret for uegnet til menneskebolig. Håndværkere mente, at det var uforsvarligt at bekoste en reparation, og menighedsrådets budget var anstrengt. I løbet af efteråret 1964 undersøgte arkitekt Egil Sørensen omfanget af den nødvendige restaurering, idet husene var fredet i klasse A, og i 1965 udarbejdede arkitekten et overslag på 170.000 kr. Der indkom mange forslag til den fremtidige benyttelse af husene, og man arbejdede videre med sagen og forsøgte ad forskellige kanaler at søge tilskud, men uden større held.

Man havde møde med kirkeminister Orla Møller, han kunne ikke give tilsagn om økonomisk støtte, men syntes – efter at have beset husene, at “disse klenodier burde bevares”. Formanden for Fonden for Bygnings- og Landskabskultur, Professor Palle Suenson ydede en stor indsats for at skaffe midler til restaureringen, der blev iværksat, og den 1. november 1967 kunne kirkens organist flytte ind i husene. I 1922 havde den daværende forman for Ringsted Menighedsråd, Jens Jensen og borgmester Gravesen givet underskrift på, at man ville gå ind for en bevarelse af husene. Dette løfte var nu opfyldt.

Laurits Kjær-Hansen

Lukket for kommentarer.